Vores første stop er lige rundt om hjørnet: rævgården i Dingelsdorf, en dejlig blanding af gårdbutik og kro. Rundt omkring ser vi de vide marker, hvor familievirksomheden dyrker frugt. Vi forsyner os med friske æbler og pærer fra Bodensøen, marmelade, ost, pølser, cider og en hjemmelavet mirabellebrændevin kommer også ned i vores indkøbskurv. Og en stor pose med franskbrød. De lækre speltkiks med kommen og salt blev før i tiden kun bagt til Alle Sjæles Dag, hvor de også får deres navn fra. Dette er også en af fordelene ved at rejse med en autocamper: du kan stoppe og lave en picnic, ligegyldigt hvor du vil, køleskabet følger nemlig altid med dig. Men nu går turen videre. ”Lad os tage ud på søen”, siger min kone. Bilfærgen mellem Konstanz og Meersburg er i drift året rundt, og vi behøver ikke at vente længe på næste afgang. Om bord blæser vinden os i ansigtet, ved skibsboven skummer vandet. Udsigten er nu klar igen og vandet stråler med en dyb blå farve. Lige pludselig får vi øje på de solrige vinbjerge på nordbredden. Bodensøen er måske ikke det største vinproduktionsområde, men regionens vinbønder har et meget godt omdømme.

Den mest kendte tilhænger af byen Meersburg var en forfatterinde: Annette von Droste-Hülshoff, forfatter af digte, ballader og ikke mindst novellen »Den jødiske bøg«, som har skrevet sig ind i litteraturhistorien. I slutningen af 1841 tog hun for første gang til Meersburg, hvor hendes søster boede med sin mand, baron Joseph von Laßberg, i Meersburg Slot - og forelskede sig med det samme i byen. Forfatteren beskrev dette idylliske bjergsideparadis med de smalle gader og trædekorerede huse, som sit eget hjem og stedet, hvor hun for alvor følte sig fri. Byen gør ingen hemmelighed ud af hendes lokalpatriotisme. Der tilbydes Droste-spadsereture, en gang om året afholdes Drosteliteraturdagene, i Meersburg Slot kan man besøge de værelser, hvor digteren under sine ophold boede og arbejdede. Og så er der jo også Fürstenhäusle, som ligger over Meersburger Oberstadt. Droste købte det dukkehusagtige sommerhus i år 1843, som blev opført af Konstanzkanonen Jakob Fugger. Hun betalte 400 tyske Reichstaler for denne perle, som hun kaldte for sin »grævlingehule«. Pengene havde hun tjent som honorar for sin anden bog. I dag er det et museum, hvor man kan opleve Biedermeiertiden. På væggene hænger der fine tegninger, papirklip og malerier, og der står også et skrivebord og et taffelklaver. I haven vokser der stadig vinstokke lige som i gamle dage, da forfatterinden købte huset. Vi sætter os på bænken og kigger ud på gadetrafikken, søen samt Alpernes snebeklædte bjergtoppe. »Udsigten er næsten for smuk«, skrev Droste til sin veninde Elise Rüdiger om dette sted.

Lige bag Meersburg 

viser et lille skilt vejen til vingården Aufricht. Vejen går over snævre markveje ned til søbredden. Vores autocamper, en van af mærket Carado, er smallere og mere manøvredygtig end de fleste andre autocampere, og vi klarer turen uden problemer. Gennem de store frontvinduer på køretøjet kan vi igen snart se den rolige sø ude i det fjerne. Da vi ankommer til vingården med de flotte træbygninger, tager vinbonden Manfred Aufricht os med det samme ud til sit vinsmagningslokale. ”Bodensøvine er noget helt særligt”, siger han. ”Det skyldes stedets særlige klima. Om dagen er det varmt med meget sol, mens søen sørger for kulde om natten.” Druerne kan dermed udvikle deres aroma ganske langsomt. ”Vores vine bliver mere specielle og selvstændige”, siger vinbonden. ”Intet her smager af ligegyldighed.” Sortimentet på vingården er stort - fra Pinot Blanc og Pinot Noir til Grüner Veltliner og mere sjældne druesorter som Auxerrois og Pinot Noir Précoce. Han har endda en portvin på programmet. Manfred Aufricht fylder vores glas op med en af sine rødvine, en Pinot Noir fra Mocken, en kraftig vin med et stærkt aroma, som minder om de populære franske planter. Vingården vandt i 2016 førstepræmien ved den Tyske Rødvinskonkurrence (The German Redwine Awards). Vi tager vores glas med ud på terrassen på første sal. Aufrichts vinbjerge strækker sig fra næsten 500 meters højde helt ned til søbredden. ”Om sommeren hopper vores gæster gerne i vandet”, fortæller vinbonden. Og han har et tip til os: Lige i nærheden, oppe over vingården, er der en stellplads for autocampere, som ikke er særlig kendt endnu. Man kan tilbringe natten ved det Gamle Destilleri, en kro i landsbyen Stetten - og spise lækre Dünnele, som er en svabisk udgave af den franske specialitet Flammkuchen.