Med Carado I447 på ‘Skønhedens Ø’ Med Carado I447 på ‘Skønhedens Ø’

"Vi vil ikke i det kolde hav med våddragter – vi vil snorkle i varmt, dejligt vand!" Det var børnenes klare ønske for vores sommerferie.

Min mand og jeg havde egentlig overvejet endnu en tur mod nord (vi besøgte det sydlige England med autocamper i sommeren 2019 og Skotland i 2023 (klik her for at læse mere om den tur), men vi gik med på børnenes forslag og søgte en destination sydpå. Kravene var klare: det måtte ikke være for varmt, det skulle være inden for rimelig afstand, og der skulle være noget nyt at opleve for os alle. Efter at have udelukket det italienske fastland, Sardinien og Kroatien på grund af varmen og fordi vi allerede havde besøgt Elba, valgte vi Korsika. Denne gang rejste vi med Carado I447 – et hjem på hjul, der opfyldte alle vores behov og var en yderst komfortabel rejsekammerat på vores tre ugers roadtrip.

Jeg må indrømme, at jeg gik til planlægningen af roadtrippen med en vis naivitet, da mine tidligere erfaringer kun var fra destinationer som det sydlige England og Skotland, der er langt mindre turistede. Resultatet var, at jeg faktisk var alt for sent ude med at booke færgen – kun to uger før afgang – og vi fik kun lige nøjagtigt plads. Vi skulle også på dette tidspunkt beslutte, hvornår vi ville rejse tilbage fra Korsika til det italienske fastland, da vi ikke ønskede at risikere at sidde fast og ikke nå hjem i tide. Jeg var vant til en helt anden fleksibilitet i Storbritannien, hvor man kunne booke færgen samme dag eller endda direkte ved skranken i havnen, selv i højsæsonen.

Efter denne erfaring satte vi os straks ved vores laptops for at tjekke tilgængeligheden på campingpladserne. Vi havde egentlig planlagt at køre fra sted til sted og blot blive, hvor vi bedst kunne lide det. Under denne research gik det op for os, at næsten alt var fuldt booket (i hvert fald på de campingpladser, hvor det var muligt at reservere). Derfor tog jeg en nat ved computeren og, med en god portion held, fandt jeg en fantastisk plads på en campingplads, som jeg allerede havde haft øje på, og bookede den for de første fem nætter på øen (Spoiler: det viste sig at være den smukkeste campingplads på hele øen). Resten af de to uger på øen bookede vi løbende lokalt. Dog vil jeg ikke anbefale dette til nogen, der rejser i juli/august.

Book i god tid! Hvis du ønsker at campere under sydenssol midt om sommeren vil jeg anbefale at booke mindst tre til seks måneder i forvejen og ikke rejse på må og få. De smukkeste pladser er stadig ledige på dette tidspunkt, og du kan se frem til en ferie uden stress.

Carado I447, en integreret autocamper fra Carado, var den perfekte rejsepartner for os. Vi havde masser af plads i bodelen, og førerkabinen var perfekt integreret, hvilket gjorde det ekstra komfortabelt. Der var rigeligt med plads til os fire. Vi blev især imponerede over dimensionerne på sengene i bagenden (op til 225x210 cm) og i fronten (150x200 cm); disse hyggekroge gav både privatliv og god komfort. Det enkle, moderne design og de gennemtænkte elementer gjorde endnu engang vores autocamperferie til en ren fornøjelse. Opbevaringspladsen var mere end tilstrækkelig, og baggaragen var et ægte rumvidunder. Vi satte også pris på den hyggelige siddegruppe, det rummelige køkken og det store køle-fryseskab. Det opdelte badeværelse med separat bruser var også uundværligt. Det betød, at vi ikke var afhængige af campingpladsernes sanitære faciliteter, hvilket var den største luksus (især for mig).

Da vi var afhængige af færgeplanen, havde vi to dage til at komme fra vores hjem til havnebyen Livorno – en samlet strækning på 800 kilometer. Hvis vi havde haft en dag mere, ville vi sandsynligvis have overnattet en ekstra nat på vores første stop, Camping Fusina i Venedig, i stedet for blot at se byen på afstand. Campingpladsen er perfekt til udflugter til lagunebyen, da den ligger lige ved havnen og tilbyder flere daglige bådforbindelser. Dog egner den sig bedst til en enkelt overnatning og ikke længere ophold.

Den følgende dag startede vi vores rejse gennem Italien, hvor vi passerede byer som Padova, Ferrara, Bologna og Firenze. På grund af tidspres kunne vi desværre ikke besøge nogen af dem, men det hjalp lidt, at vi havde afsat nogle dage til Firenze sidst på vores roadtrip. Vi nåede færgehavnen i Livorno omkring kl. 16 og overnattede lige ved færgen. Vi fik også mulighed for at tage en kort byvandring.

Tip: Overnatning direkte ved havnen i Livorno kan anbefales. Med en færgebillet får du gratis ophold på en autocamperplads. Hvis du ankommer før kl. 18, er der stadig stor chance for en plads, selv i højsæsonen.

Dagen efter tog vi af sted kl. 8 om morgenen med færgen mod Korsika. Overfarten med Corsica Ferries var både behagelig og underholdende. Det indendørs legeområde var en stor succes, og vi blev positivt overraskede over forplejningen ombord.

Efter fire og en halv times overfart til Bastia kørte vi direkte fra nord mod syd til vores første stop, campingpladsen ‘Camping Chez Antoine’. Turen via Corte gennem landets midte var fantastisk smuk og nem at klare med autocamperen.

Vi ramte plet med Chez Antoine med det samme: En smuk, lang sandstrand med grovkornet sand, en lille bugt og en rolig, familiedrevet campingplads med en fantastisk strandrestaurant og bager. Ikke mere, ikke mindre – præcis hvad vi havde brug for. De følgende fem dage var utroligt afslappende, vejret var perfekt, men endnu ikke for varmt, og vores plads lige ved havet var uvurderlig. Havet var varmt, og vores personlige højdepunkt var, at vores yngste lærte at snorkle og blev belønnet med en livlig undervandsverden fuld af farverige fisk og skaller. For os var denne campingplads uden tvivl den smukkeste på øen.

Efter fem skønne dage med ren afslapning havde vi to kulturelle oplevelser på programmet, da vi forlod Chez Antoine: Filitosa og Bonifacio.

Filitosa, som kun ligger et kvarters kørsel fra campingpladsen, betragtes som en af de vigtigste lokaliteter for megalitisk kultur i Europa. Her kan man opleve imponerende menhir-statuer og Torrean-borge. Vi nød turen og husker udover de historiske boliger og statuer også det 1200-år gamle oliventræ og de mægtige korktræer.

Tip: I sommermånederne anbefales det at besøge stedet enten tidligt om morgenen eller sent på eftermiddagen. Undgå middagsheden, som vi desværre oplevede ;)

Vi fortsatte 82 km sydpå til Bonifacio. Jeg havde set frem til at opleve denne by i flere uger. Den spektakulære placering på klipperne, de gamle smalle gyder, citadellet og havnen gør den utroligt malerisk. Min mand og jeg var hurtigt enige om, at vi helt sikkert vil vende tilbage.

Tip: En bådtur er et must her. Udsigten til byen fra havet og det omkringliggende landskab med smukke strande og bugter er imponerende. Jeg vil dog anbefale at medbringe en redningsvest til små børn, da bølgerne (i hvert fald på vores tur) var ret kraftige.

Vi ankom til autocamperpladsen ‘I pini’ om aftenen, som lå lige ved den skønne Palombaggia-strand. Perfekt til et kort stop. Næste morgen tog vi straks af sted mod stranden, så snart vi stod op, hvor vi nød to timer i fuldstændig ro. Selvom der ikke er meget spændende at se i vandet, er den hvide, blidt skrånende strand simpelthen fantastisk. Da der stort set ingen bølger var, var stranden også ideel for vores fireårige. Da menneskemængderne (ikke en overdrivelse) begyndte at strømme til stranden omkring kl. 10.30, havde vi allerede pakket sammen og sat kurs mod vores næste stop i bjergene. Vi ville opleve så meget af øen som muligt i de følgende dage.

Da vi stadig ikke havde besluttet, hvor vi skulle tilbringe de sidste otte nætter på øen, kørte vi mod vest ind i det kuperede indland. Den første tur til campingpladsen ‘U Sortipiani’ var kort, og vi brugte resten af dagen på at nyde floden (som ligger lige ved campingpladsen) og poolen. Omkring os stod de mægtige korkege, og selvom pladsen havde lidt alderstegn, var det et skønt sted at slappe af og bade. Den næste dag blev uventet startskuddet på den mest krævende del af vores rejse. Ruten over Col de Vergio-passvejen til Ota var delvist godt udviklet, men mest ensporet, med stejle skråninger og utilstrækkelig sikring mod fald. Jeg er meget taknemmelig for, at min mand bevarede roen og fik os trygt frem til næste stop, ‘Camping Funtana de l'Ora’. Her brugte vi først noget tid ved poolen til at komme os over den nervepirrende køretur. Senere gik vi til floden, som har adgang overfor campingpladsen, og udforskede den ved at hoppe fra sten til sten. Det var en sjov oplevelse, som børnene elskede. Det gjorde opholdet på denne campingplads helt uforglemmeligt.

I mellemtiden blev det varmere og varmere – selv i bjergene og ved floderne – og vi besluttede derfor, at vores næste campingplads igen skulle ligge direkte ved havet, hvor der i det mindste kunne være en smule vind. Vi kørte først mod Calvi, en smuk by, hvor vi dog kun stoppede for at spise frokost. Da vi ikke kunne finde en campingplads direkte ved havet i området, besluttede vi at tage sydvestpå igen, da vi havde haft gode oplevelser der tidligere. Desværre var det ikke muligt at reservere på nogle af de campingpladser, vi havde udset os, så vi måtte tage chancen. Vores destination var ‘Camping Fautea’, hvor vi formåede at få den sidste ledige plads kl. 18. Den dag var vi bare glade for at have et sted at overnatte. Selvom campingpladsen var charmerende, var den mere velegnet til telte, så vi rejste videre dagen efter.

Vi kørte yderligere 20 km sydpå i håb om at finde en drømme-campingplads, men måtte forlade den med tungt hjerte. ‘Camping Villata’ ligger mellem bugterne Pinarello og Saint Cyprien. Pladserne i klitområdet direkte ved stranden var smukke, men de to ledige pladser lå i den brændende sol. Da der ikke var elektricitet, kunne vi ikke engang bruge vores ventilator (hvilket vi altid havde brug for om natten på grund af varmen), så det blev desværre ikke en mulighed for os. Jeg vil dog anbefale stedet på grund af dets beliggenhed i et smukt naturreservat. Det er vigtigt at vide, at minimumopholdet for pladser i klitterne er fire nætter, og autocamperen må ikke flyttes i denne periode.

Vi stod igen over for spørgsmålet om, hvor vi skulle tage hen. Børnene ønskede sig endnu en dukkert i floden, så vi satte kurs mod nord igen. Ti kilometer inde i landet fra Solenzara, efter en kort køretur, fandt vi ‘Camping U Ponte Grossu’. En smuk campingplads direkte ved floden med mange aktiviteter som canyoning og klatring. Desværre var der heller ikke skygge på de ledige pladser, så vi tilbragte resten af dagen i floden 😊

Ved en tilfældighed fandt jeg under min aftenresearch en campingplads i den nordlige del af øen, lige ved havet, som kunne bookes på forhånd. Så vi tog af sted dertil næste dag. Heldigvis er Korsika ikke særlig stor, så efter to og en halv times kørsel nåede vi frem til vores sidste stop på øen, hvor vi fik fire afslappende nætter og dage.

Campingpladsen ‘U Sole Marinu’ nær Saint-Florent var endnu en gang et rigtigt lykketræf. En rolig og velorganiseret plads med et venligt team, en lille butik, restaurant og strandbar. Da vi ankom, blev der straks en plads lige ved havet ledig, som passede perfekt til størrelsen på vores autocamper. På grund af den vedvarende varme tilbragte vi størstedelen af de næste fire dage i og omkring vandet med vores SUP-board. Der var også fantastiske klipper at springe fra og masser at udforske under vandet.

Solnedgangene var desuden helt fantastiske. Efter fire dage satte vi kursen mod Bastia tidligt om morgenen, hvor vores færge ventede – kun en halv time væk.

Om eftermiddagen, efter næsten halvanden times kørsel, ankom vi til vores sidste stop – ‘hu Firenze Camping’ i Firenze. Jeg kan varmt anbefale denne campingplads. Den er spritny, godt udstyret og organiseret med restauranter og et supermarked på stedet, kun tre kilometer fra byens centrum og med perfekt forbindelse via en billig shuttle. Vores højdepunkt: det store poolområde, som især børnene elskede.

Firenze var en oplevelse for hele familien. At se katedralen live og i farver for første gang var overvældende. Selvfølgelig spiste vi en alt for dyr is lige ved Piazza del Duomo og forhandlede priser i en lædervarebutik. Vi besøgte Uffizierne, hvor vi så Botticellis Venus og Caravaggios Medusa ‘i virkeligheden’, beundrede statuerne på Piazza della Signoria og udforskede området omkring Firenze med hop-on hop-off-bussen (jeg anbefaler Linea B). På den tredje dag rejste vi hjemad.

Ville jeg gøre noget anderledes næste gang? Jeg ville helt klart booke færgeoverfarter i god tid – mindst seks måneder i forvejen – og sikre os gode pladser på vores favoritsteder. Jeg vil anbefale at rejse i juni eller september. Hvis det skal være midt om sommeren, så hellere i juli end i august, fordi august er ferietid både i Frankrig og Italien, hvilket virkelig mærkes på øen. Mine fire anbefalinger til en to-ugers tur på Korsika med autocamper er: fire nætter på ‘Camping Chez Antoine’, en nat på ‘Camping L'Araguina’ for at besøge Bonifacio, fire nætter på ‘Camping Villata’, to nætter på ‘Camping U Ponte Grossu’ til flodbadning og fire nætter på ‘Camping U Sole Marinu’ lige ved havet og ikke langt fra færgen.

Calvi, Porto-Vecchio og L'Île Rousse er også absolut et besøg værd – men desværre har jeg ingen campingpladser at anbefale i disse områder.

At rejse i tre uger ad gangen var endnu en gang en utroligt berigende oplevelse. Selvom varmen til tider virkelig kunne være overvældende, ville vi ikke undvære de mange vidunderlige indtryk, vi fik på denne tur. Korsika er så mangfoldig – fra fantastiske strande til det bjergfyldte indland (med over 50 toppe på 2000 meter) og de charmerende byer samt de mange udendørs aktiviteter – her er noget for enhver smag.

Hold dig opdateret og modtag aktuelle informationer om Carados verden. Tilmeld dig nu og gå aldrig mere glip af spændende viden.